”Wunderkammer”: 2016

Denne serie 3D-collager er en opfølgning på et projekt, som jeg allerede i 1984 (og frigjort fra Snoldelev Glasbrug Amba.) påbegyndte med afsæt i forskellige fund, biologiske, geologiske m.m., som et forsøg på at afsøge mulighederne for at skabe mere fortællende værker, end hvad jeg dengang følte mig i stand til at realisere i det varme glas.

Som udkants-menneske er rester af tidligere levende væsner for mig særligt interessante elementer at arbejde med, med oplevelsen af naturen i alle dens afskygninger som noget af det største, jeg ved om.

I forhold hertil kan fiktion nærmest opleves som patetisk.

For bevidstheden er der selvfølgelig også altid et samfund, der med sin for- og samtid influerer, gradbøjer og fylder, og vi lever (som så mange før os) i en spændende tid med rivende udvikling indenfor snart sagt alle områder; videnskab, filosofi, samfund, kunst og meget mere.
Men jeg oplever at naturen/virkeligheden besidder en langt mere ærefrygtindgydende storhed, end hvad vor fantasi og skaberkraft kan hamle op med: Det at betragte gåsetrækkene komme indover i skumringen, egentlig lydløst, bortset fra lavmælt konversation, medens der stadig er enkelte svagelige og andre fanget på det forkerte ben, der kæmper for at følge med, for så pludselig at bryde de mere langsigtede formationer og lande individuelt under en kæmpe larm af asynkrone vingeslag. Og de som holdt ud så længe og halsede efter nåede det trods alt!

For gæssene er det selvfølgelig en tilbagevendende social begivenhed, men jeg fornemmer samtidigt, at alle vore forestillinger om æstetik og om det arkaiske har rod her.

”She’s an artist, she don’t look back” er en ørehængende frase af Dylan, som jeg, medens jeg har brændt broer og forkastet konformiteter for at få rum til at udtrykke et for mig ærligt kunstnerisk udsagn, hele tiden har haft kørende i baghovedet.

Men samtidig har jeg altid, når jeg er blevet tvunget til at forklare hvad kernen bag mine kunstneriske forestillinger mht. skulpturelt varmt glas drejede sig om, endt med en forblommet snak om en arkaisk (ur-/alment menneskelig) forestilling.

Deep learning, gå og læg jer! Naturen er den væsentligste grund til, at jeg overhovedet kan forholde mig seriøst til noget som helst.